 Kantorvænget set fra oven
I nederste venstre hjørne ses lidt af Skejbyvej. Herfra går Kantorvængets
stamvej ned ("op" på billedet) gennem området med blokkene fordelt ud til hver
side.
Blok 11 ligger som den sidste i venstre række (dvs. "øverst" på billedet). |
- historie |
|
Kantorvænget 11 er fra 1976
De 11 ejendomme i Kantorvænget er bygget fra 1974 til 1981 af tre forskellige
bygherrer, men alle tegnet af arkitektfirmaet Friis og Moltke. Alle bygninger
er opført i beton og moccabrune mursten på gavlene. De er på tre etager og har
mellem 22 og 28 lejligheder i størrelser fra 36 til 140 kv.m.
Kantorvænget 11 er fra 1976. Blokkens ejerforening sørger naturligvis for, at bygningen løbende holdes i god stand. I 2000 blev der lagt nyt tag på, og for nyeligt er begge gavle også blevet fuget om i henhold til vedligeholdelsesplanen for ejendommen. Hvorfor hedder det Kantorvænget?
Efter webmasters begreber, som understøttes af diverse ordbøger og leksika, er
en kantor en kirkesanger. Og navnet Kantorvænget passer jo så meget godt med,
at vi ligger tæt på Vejlby Kirke.
På Hovedejerforeningens tidligere hjemmeside hjemmeside kunne man læse en anden forklaring: En kantor var i middelalderen den øverste gejstlige embedsmand, som forestod de mere verdslige sysler i domkapitlet, hvor biskoppen residerede med den religiøse myndighed. For at kunne forvalte sit ansvarsområde fik kantoren overdraget bøndergods rundt om i stiftet. I Vejlby havde kantoren da også nogle gårde lige vest for landsbykirken. Efter reformationen i 1536 konfiskerede Kongen alt bispe- og kantorgods. Godset blev nu skænket til dem, som støttede Kongen med diverse ting. For eksempel fik baron Marselis til gengæld for ”krudt og kugler” overdraget et stort bispegods, og kantorens gods kom på samme måde i verdslige spidsers besiddelse. Men navnet ”Kantor” er igen i dag i brug i den vestlige ende af Vejlby med vejene Kantorvænget og Kantorparken, hvor kantorvænget er den eneste i verden med det navn. Så lidt enestående er vi da |