Uden for døren har vi skov...


...børnehave...


...og i gå-afstand mange gode indkøbsmuligheder
- praktiske oplysninger/faciliteter
Natur: Uden for døren har vi Mollerup Skov, en stor plantage, som blev anlagt i begyndelsen af 1990'erne og nu er vokset til. Her der der løv- og nåletræer, snoede stier og små søer, her er en shelter og 50.000 kvadratmeter indhegnet hundeskov. Et herligt område til både jogging og en adstadig spadseretur Ja, man kan jo også pakke madkurven og tage på skovtur. Stadigvæk lige uden for døren!

Indkøb: Indkøbsfaciliteter er der nok af. Inden for gå-afstand har vi en Meny, en Rema100 og en Føtex. Føtex ligger i Skejby-centret, hvor der også er en del special-forretninger (cykelhandler, håndkøbsapotek, optiker og bladkiosk, for blot at nævne nogle), pizzeria, grillbar, bodega, frisørsalon, tandlæge-klinik med videre. Og skal man have sulten stillet her og nu og uden dikkedarer, står en pølsebod i beredskab midt på det overdækkede center-torv. Jo, der er sennep, agurkesalat og rå løg på drengen i Skejbycentret. Kommer man lidt længere omkring i kvarteret er det også Veri-centret,, en døgnåben 7-Eleven, Netto, Lidl og ikke mindst Ikea.

Børnehave: Blok 11's nærmeste nabo er den integrerede institution "børnehuset ved skoven".

Transport: Buslinjerne 1A, 6A har stoppested ved Kantorvænget, og i kort afstand er der adgang til buslinje 15, 16, 18, 100, 120, 121, 122, og 123. Så der er ikke langt til, eller imellem mulighederne for at komme rundt i Aarhus. i Kantorvænget er der som regel altid ledige P pladser og der er kun ét lyskryds ud til motorvejene. Desuden ligger Kantorvænget i cykelafstand til Trøjborg og Risskov med caféer, handelsgade og biograf.

Tøjvask: For dem, som ikke lige har fået købt en vaskemaskine eller ikke gider have den slags stående, er der møntvask i kælderen i blok 6.

Og så har vi ellers fra blokkens tag udsigt til en tre-fire-fem-seks kirker. Ligesom det fra de øverste etager er muligt at se til Mols, Lystrup, Rønde og Aarhus bugten, og når det er klart vejr, Kalø slotsruin.